31. oktober 2008

Fest er bedst!

Lidt personligt:
Jeg har en lidt anderledes boligsituation, da jeg har et værelse og folkeregisteradresse på et kollegie på Amager. Det er et fint kollegie, med en lidt anderledes indretning end de fleste kollegier. På dette kollegie træder man ind i et lækkert nyt køkken-alrum, hvor der er 4 værelser. Dvs. en delelejlighed med 3 andre ukendte unge studerende. Jeg har været heldig med mine roomies og det er et ok sted. Lige ved metro, ok husleje. Sagen er bare den, at jeg ikke bruger mit værelse andet end ca. 10 min. om ugen, når jeg henter min post. Jeg er nemlig nærmest flyttet ind hos min kæreste, som bor tæt på Amagerbro metro st. Vi bor sammen, men det sidste skridt, som indebærer opsigelse af kollegieværelse og mine ting blandet med hans.. Det skridt tør vi (mest ham) ikke tage. Økonomisk er der en kæmpe fordel ved at flytte sammen, jeg kaster husleje, licens, kabeltv, vand og varme i kollegiet, selvom jeg aldrig er der. Det er penge man kunne bruge til mange andre ting.. Afbetaling af lån, en fin lille bil, så vi kan komme til mor og far i forstæderne, en storbyferie, et ekstra restaurantbesøg, opsparing, you name it. Jeg tror han efterhånden har fattet pointen, nu er vi igang med at undersøge, hvor langt opsigelsesperioden er derude :)

Det jeg vil frem til med det ovenstående er, at i aften holder jeg stoooooooooor fest ude på kollegiet med mine roomies. Vi synes ideen om, at tage alle vores venner og blande dem var god.
Regner med at tage mine sorte kjole med sløjfe på, glimmerdansesko, cocktailring, røde negle og falske øjenvipper på. Når man er værtinde, må man nemlig gerne være lidt over-the-top.. :)

Imorgen tager jeg i sommerhus hos min kærestes far og bliver der hele weekenden. Dejligt! Hvad skal I lave i weekenden?

Ingen kommentarer: